Pop the poppies !

Har du stadig ikke fastelavnskostumet klar ?

Så er her en hurtig løsning og den virker hver gang !

Der er en Pippi gemt i enhver Pige !!!!

Pippi kostume fra Peekaboo design.

Og nu kan du faktisk lave udstyret på en aften. Det er meget effektfuldt og virkelig nemt.

Det skal ikke være super pænt, men til gengæld sjovt?På rigtig Pippi manér. Brug en anden farve tråd end hvad der ville passe. Klip kanterne med takke saksen og du er fri for at kante alle sømmene, og det ser faktisk meget sjovt ud. Når du vælger hvilke farver du sætter sammen behøver det heller ikke passe for godt sammen. Du kan lave forklædet, så stort at pigen kan have det udenpå jakken.

Se mere for anvisning til hvordan du gør:

Pippi forklæde.

Du skal bruge :

0,65 m bomuldslærred i gul el. rød ( alt efter hvad farve du ønsker forklædet.)

0,65 m mønstret bomuldslærred.

Nogle mønstrede stykker stof til lapper og lomme på forklædet.

Tråd ( det behøver ikke matche i farven.)

En takkesaks

En symaskine

 

Sådan gør du :

 

  1. Find en kjole / spencer der passer pigen der skal være Pippi. Tegn forstykket      på forklædet efter kjolens størrelse. Lav det lidt kortere og ærmegab lidt      størrere. Bagstykkerne laves så de krydser som et gammeldags forklæde. ( se Billed )

    bagstykker til Pippi forklæder

    bagstykker til Pippi forklæder, Peekaboo design

  2. Klip bagstykkerne, det ene ensfarvet og det andet mønstret. Når du klipper, så      klip de kanter der ikke skal syes sammen med takke saksen uden sømrum. Sidesømme og skuldersømme som skal syes sammen klippes med1 cm sømrum.

    klip med takke saksen i alle kanter.

    klip med takke saksen i alle kanter, Peekaboo design

  3. Klip nogle lapper og en lomme også med takke saksen. Placér dem på forstykket med nåle og sy dem fast.

    Klip lapper og lommer til forstykket

    Klip lapper og lommer til forstykket, Peekaboo design

  4. Nu ligger du så stykkerne ret mod ret og syr skuldersømme og sidesømme.
  5. Vend retten ud, stryg sømmene og forklædet er klart.

Pippi Paryk.

Pippi fletninger, Peekaboo design

Du skal bruge :

1 hårbøjle

1 nøgle orange garn

Textil lim

Ståltråd

Sådan gør du :

  1. Klip ca. 30-60 stykker af 75 cm af garnet. ( alt afhængeligt af garnets tykkelse      og hvor tykke fletninger du ønsker !)
  2. Klip 2 stykker á 75 cm ståltråd.
  3. Bind en sløjfe på enden af fletningen og sæt den fast på en bøjlekrog og sæt      bøjlen under dine knæ. Husk at de to stykker ståltråd skal være med. Så laver du 3 lige store totter ?hår? hvor der i to af dem er en ståltråd.

    flet Pippi fletningerne.

    flet Pippi fletningerne.

  4. Og så skal der ellers bare flettes, og afslut til sidst igen med at binde en sløjfe om. Tag og sno ståltråden rundt v. sløjfen, så de spidse ender ikke sidder og generer.

    Lav pandehår og klip det lige.

    Lav pandehår og klip det lige.

  5. Pandehåret sætter du på midt på fletningen, med en hækle nål kan du trække nogle kortere tråde igennem. Klip dem til sidst lige.
  6. Nu skal du bare lime fletningen fast på hårbøjlen. Husk kun at lime til lige over ørerne ( når man har hårbøjlen på.)

    lim fletningen på hårbøjlen.

    lim fletningen på hårbøjlen.

  7. Sæt klemmer på og lad den ligge og tørre natten over.

    Sæt fast med klemmer og lad tørre natten over.

    Sæt fast med klemmer og lad tørre natten over.

Dette må siges at være den letteste Pippi paryk at lave, det tager ingen tid og er meget effektiv.

Pippi på taget, Peekaboo design

Forslag til andre Pippi effekter der kan laves:

– Lav to lange benvarmere ( strømper ) i hver sin farve af noget rib stof. Det er bare at sy et par rør, i den længde der passer til pigens ben – Du kan lave en kæphest af en gammel sok, du fylder med pladevat og sætter på et kosteskaft. Sy et par ører på og et par knapper som øjne

Forslag til Pippi lege : ( hvis du skulle finde på at lave det som en tema fest / fødselsdag )

– Man kan lave en slags skattejagt, hvor man skal finde kufferten med guldpengene. – Så kan man hvis man, ikke er for sart se hvem der er bedst til at vende pandekager i luften. – Man kan gå på ?ting-finder? jagt?og finde alle mulige sjove ting. – Så kan man jo slutte af med en gang guldvask med børster spændt fast på fødderne.

Og når man skal spise skal det naturligvis være pandekager med masser af syltetøj, sukker og måske is.

Idé og design: Peekaboo Design, Foto: Lene Nissen.

 

   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pop the poppies !