Knæk cancer - du kan nå det endnu !

Græskartid- uden madspild !

Jeg lagde sidste år en opskrift på pandekager med græskar op her, og også hvordan du kan lave de lækreste snack af kernerne her.

I år har vi forsøgt os med græskar i vores morgenboller. Jeg kom lidt groft hakket græskarkød i dejen til morgenbollerne…de klassiske jeg laver hver weekend, den der koldhæver natten over og giver de lækreste boller næste morgen…er ret sikker på I kender dem…her byttede jeg bare lidt af vandet ud med grofthakket græskarkød.

Morgenboller med græskar kød.

Morgenboller med græskar kød.

Du får lige opskriften her, så du kan forbedre til et lækkert morgenbord i morgen uden spild af græskarkød for det er ved at være sidste udkald for at lave dit græskar hoved til at byde alle halloween spøgelserne velkommen på mandag.

Koldthævede boller.

Ca. 18 stk.

Dette skal du bruge :

  • 7 dl vand
  • 2 dl groft hakket græskarkød
  • 25 g gær
  • 1 spsk. salt
  • 2 spsk. olie (alle slags kan bruges, dog bedst hvis ikke den smager af for meget)
  • 1 spsk. Honning el. sirup
  • 150 g havregryn
  • ca. 750 g hvedemel (en god idé kan være at ca. 250 g. er en grov mel og lidt kerner, som det tydeligt ses på mine boller har jeg brugt lidt groft speltmel og solsikkekerner.)

Drys:

  • solsikkekerner 

    Morgenboller med græskar kød.

    Morgenboller med græskar kød.

Sådan gør du :

  1. Rør gæren ud i lillefinger varmt vand.
  2. Tilsæt salt, olie, honning og havregryn.
  3. Rør melet, græskarkød og kernerne i dejen lidt efter lidt, og rør til dejen er glat.
  4. Sæt dejskålen i en lukket plastpose i køleskabet natten over.
  5. Næste morgen sætter du dejen i ens størrelse klatter på en plade med bagepapir – brug to skeer.
  6. Drys bollerne med solsikkekerner (havregryn eller sesam kan også bruges).
  7. Tænd ovnen på 250 grader.
  8. Lad bollerne hæve i 30 minutter.
  9. Sæt pladen nederst i ovnen og skru ned til 225 grader og bag dem i ca. 22 minutter.

Bollerne er bedst lune og nybagte, men kan sagtens fryses ned og tages op og varmes til senere brug.

Halloween pumpkin.

Halloween pumpkin.

Håber du blev inspireret... send endelig din ris og ros og måske dine gode idéer... jeg vil elske at høre fra dig ! Lene Nissen / Peekaboo design
   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knæk cancer - du kan nå det endnu !