vind billetter til CPH garden.

DIY Fuglehus af dine vinkasser

Jep…jeg har lavet et fuglehus af en gammel trækasse, som jeg fik et par flasker god rødvin i…og jeg er jo typen der genbruger ALT hvad genbruges kan…så da jeg blev spurgt af DBA Guide, om jeg kunne lave en god DIY til haven med genbrug, smuttede jeg i kælderen og fandt kassen frem. Og det tager ikke særlig lang tid at bikse et fint minimalistisk fuglehus sammen….se videoen længere nede i indlægget.

Easy DIY upcycle your wooden giftbox from the wine to make a birdnest.

Easy DIY upcycle your wooden giftbox from the wine gift, to make a birdnest.

Det eneste du skal bruge er dette :

materials for the birds nest.

materials for the birds nest.

En vinkasse

Et lille stykke rundstok Ø6 mm (Silvan)

Et stykke krydsfinér samme størrelse som din vinkasse og 5 mm tyk. (Silvan)

lidt snor til at bind den om træet.

Vandfast lim eksempelvis Pattex waterproof monteringslim

Værktøj:

Skruetvinger

En boremaskine

En slibemaskine

En stiksav

32 mm kopbor

Træbor 6 mm

Sådan gør du :

  1. Start med at tage dine vinflasker ud af kassen og hvis den har nogle træstykker der holder flaskerne på plads skal de pilles af.
  2. Streg nu op på krydsfineren, hvor stort forstykket til kassen skal være. Det gør du lettest ved at lægge kassen ovenpå fineren og og tegne rundt om.
  3. Fjern kassen og du har nu linjerne du skal save efter.
  4. Mål nu op 20 cm. Fra nederste kant og midt på bredden af kassen. Her laver du et kryds for dette er midten af dit musvit hul.
  5. Sæt nu pladen godt fast på kanten af et arbejdsbord, og bor hullet med et kopbor på 32 mm.
  6. 2 cm. Under det store hul borer du et hul med et 6 mm bor, dette er til fuglens lille landingspind.
  7. Stik nu din lille rundstok i hullet og mål den til 6 cm. Fra hullets kant, og sav den over med en lille sav.
  8. Nu skal du have savet dit forstykke ud af den store krydsfiner plade. Sørg for at din plade ligger ud over bordkanten, så du ikke saver ind i bordet. Spænd pladen godt op med skruetvinger. Hvis du vil undgå mærker på din plade skal du lægge en liste mellem krydsfiner og skruetvinge. Sav nu så præcist som muligt efter dine streger med en stiksav.
  9. Nu er det en god idé at pudse forstykke på alle kanter og rundt langs hullet. Dette kan gøres med en slibemaskine eller bare ved håndkraft.
  10. Nu skal du have lavet huller i bagstykket til ophæng. Jeg har lavet tre huller. Jeg har målt 5 cm. ned fra indvendigt øverste kant, og målt midten. Der laver jeg det midterste hul. Fra det måler jeg 5 cm. Ud til hver side og stadig 5 cm. ned fra den øverste kant. Nu kan man enten hænge den på et søm i midten eller komme en snor igennem de to yderste huller og binde omkring træet. Jeg valgte at gøre det sidste, så kan det være en fordel at komme snoren i nu inden kassen bliver lukket.
  11. Nu skal du komme din vandfaste lim på enden af den lille rundstok og sætte den i det lille hul.
  12. Herefter kommer du lim på kanten hele vejen rundt og lægger forstykket ovenpå.
  13. Sæt eventuelt en liste eller lignende mellem dit forstykke og skruetvingerne, som nu skal på for at holde huset tæt sammen mens limen hærder, det tager 24 timer.
  14. Efter de 24 timer fjerner du skruetvinger og lister, og dit hus er klar til at blive hængt op i havens træ.
Håber du blev inspireret... send endelig din ris og ros og måske dine gode idéer... jeg vil elske at høre fra dig ! Lene Nissen / Peekaboo design
   

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

vind billetter til CPH garden.